Facts

En samling af tips og fakta.

1/4/24

Hårfjerning!

Lækker, glat hud på ben og i intimområder!

Sugaring & voks er en måde at fjerne uønsket hårvækst på. Hårene trækkes ud ved rødderne, så der går helt op til 4 uger, før hårene er vokset ud igen. De kommer finere, lysere og blødere frem og vil ofte blive reduceret med tiden, fordi hårsækkene kan gå i dvale eller dø efter gentagende behandlinger.

Hårene skal igennem 3 grofaser. De bedste resultater oplever man derfor først efter 3 behandlinger med en måneds mellemrum.

For optimale resultater anbefaler vi regelmæssige behandlinger (ca. 1 gang om måneden), og at man exfolierer med en passende scrub derhjemme 2-3 gange om ugen samt giver fugt hver dag.
Hårene skal være 0,5-1 cm lange til behandlingerne. Hvis de er længere omkring intimområdet, anbefaler vi, at man trimmer det ned til 1 cm inden behandlingen.

Husk at begynde i god tid.

Teen hud!

Sund & ren hud til teenageren!

Vi oplever ofte nye kunder, som kommer første gang op til en betydningsfuld dag. Selvom man kan opnå fremskridt allerede ved første behandling og én måned med en sund hudplejerutine derhjemme, vil vi anbefale, at man begynder i god tid.

Huden kan nogle gange være rød og sart efter urenheder/bumser, og produkterne skal have tid til at virke og få beroliget og styrket huden. Det kan godt tage 3 måneder.

Vi opfordrer derfor til, at man går i gang ca. 3 måneder før med 1 behandling om måneden samt hjemmeprodukter, så man er klar til en betydningsfuld dag - og til resten af livet, en sund hudpleje er altid godt at få med sig videre.

Til teenageren (unge fra 13-19 år) anbefaler vi Nimue Youth Skin. Vi skræddersyer altid behandling og produkter til dig og din hud og giver dig viden om huden og sunde hudplejerutiner, imens du er her.

Rejsen til sund og stærk hud!

Hvad sker der på rejsen til sund og stærk hud?

At skifte til et nyt hudplejemærke er ikke altid uden problemer. Der er ikke 2 mærker, der er ens, og det kan især være udfordrende, når man skifter til Nimue, der behandler årsagen til hududfordringer og ikke bare beroliger og behandler overfladen. At genuddanne huden til at være selvhydrerende, stærk, fast og fugtbalanceret tager tid, især hvis man i mange år har anvendt mere klassisk hudpleje, der giver huden “hvad den beder om” i stedet for dét, den i virkeligheden har brug for.

Hvad betyder overgangsperioden for din hud?

Når man starter med Nimue, kan huden opleve visse symptomer kendt som overgangsperioden, der kan forekomme som fedtet hud, tørhed eller udbrud som bumser eller lign. Overgangsperioden sker, fordi de aktive ingredienser i Nimue starter en proces, hvor huden forbedres. Tænk på det som en detox til huden.

Overgangsperioden kan begynde at ses på huden inden for 2-4 uger efter opstart med Nimue og vare op til 6 uger. Dette er en midlertidig tilstand, og med udholdenhed forbedres huden.

Du kan betragte overgangsperioden som en revolution: Efter oprørene, vil stabilisering komme! Hav tålmodighed og tillid til filosofien.

Nimue!

Årsagerne til, at jeg arbejder med nimue, er mange! Jeg har arbejdet med Nimue i snart 12 år og bliver stadighed imponeret over de resultater, jeg kan hjælpe mine klienter med at opnå med Nimues produkter.

Det er professionelle produkter, som man skal være certificeret Nimue-behandler for at sælge. Dette er for at sikre, at Nimue-kunder får vejledning af en fagperson inden opstart - både for at undgå skader på huden og for at sikre optimalt udbytte af de professionelle produkter. Det er også derfor, Nimue ikke forhandles online eller i butikker. Hvis du finder Nimue produkter online, vil jeg opfordre til at være opmærksom på, at det kan være kopivarer eller varer, der er mange år for gamle.

Når du køber Nimue hos din kosmetiker får du faglig vejledning, så du opnår de bedst mulige resultater.

  • Nimue Skin Technology er en derma-kosmeceutisk hudplejeserie udviklet af førende forskere til professionelle behandlinger suppleret med skræddersyet hjemmepleje, som sikrer markante, synlige resultater.
  • Nimue behandler fine linjer, rynker, hængende hud, pigmentering, ujævn hudtone, tørhed, fedtet hud, acne og rosacea. Den er tilpasset hudens PH-værdi og er baseret på effektive kombinationer af frugtsyre.
  • Nimue er en 100 % professionel hudplejeserie og kan derfor kun købes i klinikker. Den giver effektive og klinisk dokumenterede resultater og blev oprindeligt udviklet til medicinalindustrien, da det medførte en markant forbedring af hudens helingsproces efter operationer.
  • Nimue tilbyder et refillsystem til hjemmeprodukter, så man både skåner sin økonomi og miljøet.

Sund hud nu og for altid!

Sund & ren hud til sommer, vinter, bryllup & altid!

Selvom man kan se fremskridt allerede efter én behandling og en måned med gode produkter derhjemme, anbefaler vi altid, at man går i gang i god tid med en sund hudplejerutine derhjemme!

Hvis man vil have huden klar til en vigtig dag som fx bryllup eller til en sommer uden makeup, er det en god idé at begynde 3 måneder før med 1 behandling om måneden samt hjemmeprodukter. Gode rutiner og sund hudpleje er en god ting at få med sig - nu og altid.

Det kan tage tid at opnå en sund og velplejet hud. Huden kan være rød, irriteret og sart, hvis den har været fejlbehandlet, udsat for en stresset livsstil, fået forskellige signaler fra blandede produkter derhjemme, ligesom manglende solcreme, vind/vejr, og fingre der ubevidst rører eller piller, kan sætte sine spor. Dér skal produkterne og rutinerne derhjemme have tid til at virke og få styrket og beroliget huden.

Vi skræddersyer altid behandling og produkter til dig og din hud og tilbyder dig en masse viden om huden og rutiner, imens du er her.

Serum!

Hvorfor serum?

Serum arbejder i dybden og tilfører flere aktive ingredienser til, imens din dag- og natcreme passer huden ovenfra, så passer serum på nedefra.
Serum optages hurtigt og støtter effekten af den creme du lægger over og giver samtidig ekstra boost af effekt alt efter hvilket serum der er tale om. Ønsker du at give din hud optimal pleje og støtte så anvend altid et serum under din creme, hver morgen og aften, året rundt, uanset alder, der er et serum til alle hudbehov, også specifikt til øjenpartiet.